Scan-Flex har leveret et nærarkiv til Eiler Thomsen Alu-facader.
Scan-Flex Stålreoler har taget sin egen medicin
Scan-Flex Stålreoler har taget sin egen medicin
Scan-Flex Stålreoler flyttede i starten af 2016 i nye større lokaler på Hjulmagervej i Holbæk. Til indretningen af det nye lager valgte vi, at udskifte de gamle lagerreoler, som havde tjent os trofast i mange år, med nye storfagsreoler, pallereoler og grenreoler fra vores produktsortiment. Lagerindretningen blev tegnet ind i vores CAD system, som ved en helt almindelig anden kundesag. Da vi havde fundet frem til det endelige layout og montageplanen lagt, blev materialer bestilt hjem fra vores leverandører. Montagen blev selvfølgelig foretaget af vores egne montører.
IPE grenreol til de lange og tunge emner
Til de lange emner, såsom stigebensprofiler og bærebjælker til pallereoler, blev vores IPE grenreol valgt, da den udmærker sig ved at være meget robust og kan dimensioneres til meget høje belastninger. Vores samlede kapacitet i grenreolerne er 112.000 kg fordelt på 13 enkeltstammer og 11 dobbeltstammer med ca. 280 grene, hvilket i alt giver ca. 270 m aflægningsplads.
For at kunne håndtere de lange emner i grenreolen (vi lagerføre normalt op til 7,5 m stigebensprofiler), blev der anskaffet en ekstra smal specialproduceret langgodsvogn, samt en reach truck. Reach trucken har endvidere betydet, at det er blevet meget nemmere at håndtere pallerne i pallereolerne.
Nye reoler til paller og plukvarer
Pallereolerne er selvfølgelig fra vores pallereolleverandør AR Storage Solution. For at give os selv maximal flexibilitet, nu – med hensyn til frit at kunne placere tunge paller, og i fremtiden – ved eventuelle ændringer i antal bærelag pr. fag, har vi valgt pallereolstigen i model XS3, som kan klare belastninger op til 12 tons pr. fag. Bærebjælkerne er ligeledes kraftigt dimensioneret fra 750 kg til 1000 kg pr. palle afhængig af bærebjælkens længde. Den samlede pallereolkapacitet til pallevarer er ca. 500 pallepladser.
Til boltvare og andre tunge samlingsmaterialer til pallereolerne, har vi monteret palleudtræk i nogle af pallereolerne, for nemt at kunne, komme ind til de bagerste vare på pallen.
Til plukkelager har vi indrettet med storfagsreoler ligeledes fra AR Storage Solution. Storfagsreolen giver mulighed for, at få en reol med lange og dybe hylder, hvor vi kan opbevarer varer i større kartoner. Ligeledes kan storfagsreolen klare store hyldebelastninger og er derfor også velegnet til tunge plukkevare.
Arkivet er sat på skinner
Endelig har vi indrettet vores arkiv med Arkiv 2000 mobilreolen. Mobilreolen kører på skinner, der er monteret oven på det eksisterende gulv. Skinnerne er monteret med skråkant i front og med et udfyldningsgulv i mellem skinnerne. Vognbaserne er manuelt betjent med rat og kædetræk. Da arkivreolen også fungerer som udstillingmodel, er reolen monteret med forskelligt tilbehør eksempelvis: fløjdøre, vognlåse, udtrækshylder, udtræksskuffer, bogstøtter og perforerede hylder med skilleplader.
Du er meget velkommen til at kigge forbi, hvis du går med tanker om, at udvide med en ny mobilreolløsning.